 |
 |
|
 |
 |
vedtægter for Slagelse Kredsens foreninger
§ 1.
Foreningens navn er haveforeningen H/F Etterbjerg 4200 Slagelse. Foreningens hjemsted er slagelse kommune Mart. no 368 k. slagelses markjorde.
§ 2. FORMÅL OG VIRKE.
2.1 Foreningen har til formål at administerere og forvalte det til kolonihaveformål lejede areal i overstemmelse med de bestemmelser der er lagt til grund herfor samt for området i sin helhed.
2.2. Foreningen skal gennem sin bestyrelse bla sikre at bestemmelser som er nedfældet i en på området lagt byplan, lokalplan eller tinglyst deklaration og lignende, samt ordensregler og regler og adfærd vedrørende det samlede haveområde eller enkelte haver overholdes og respekteres af foreningens medlemmer.
2.3. Foreningen og dens medlemmer skal være medlem af kolonihaveforbundet for Danmark.
2.4. For ethvert medlem gælder at man under ansvar for de til enhver tid gældende bestemmelser om havens anlæg og bebyggelse er frit stillet i foretagsomhed m.m. Man må gøre sig klart at der er tale om et havelod til kolonihaveformål. Der gælder derfor en række bestemmelser som kun gælder i kolonihaveforeninger og ikke i det almindelige åbne sommerland.
2.5. Medlemmer kan, ved skriftlig henvendelse til bestyrelsesformanden bede om at få klager, spørgsmål osv behandlet af kredsen.
2.6. det er ikke tilladt at drive forretningslignende handel fra eller i haverne.
§ 3. MEDLEMMER.
3.1. Hver husstand kan kun have et medlemsskab i foreninger under slagelse kredsen.
3.2. Medlemmet skal have fast og lovlig folkeregisteranmeldt bopæl udenfor haveforeningen. Adresseændring skal omgående meddeles formand eller kasserer og senest 2 uger efter ændringen er sket. Hvis den stedlige kommune kræver at man har bopæl i kommunen for at kunne erhverve en kolonihave, er medlemmet forpligtet til straks at opsige sit lejemål ved flytning fra kommunen, såfremt dette ikke sker, skal bestyrelsen skriftligt bringe lejemålet til ophør med 14 dages varsel jfr. § 7.
3.3. Intet medlem kan optages i foreningen uden bestyrelsens godkendelse.
3.4. Ved leje af et havelod oprettes en lejeaftale. Et medlem kan kun erhverve en have og kan ikke samtidig være medlem af en anden haveforening under KOLONIHAVEFORBUNDET FOR DANMARK. Overtrædes denne bestemmelse kan bestyrelsen bringe lejemålet til ophør med 14 dages varsel jfr. § 7.
3.5. ALLE HAVELODDER ER PLIGTIG TIL AT TEGNE BRAND OG STORMFORSIKRING PÅ DE PÅ HAVELODDEN BELIGGENDE BYGNINGER. TEGNING SKAL SKE SENEST 14 DAGE EFTER UNDERSKRIFT AF LEJEKONTRAKT MED GYLDIGHED FRA OVERTAGELSESDAGEN. LEJEKONTRAKTEN ER FØRST GYLDIG NÅR MEDLEMMET DOKUMENTERER, AT DER ER TEGNET OG BETALT BRAND OG STORMFORSIKRING. SKER DOKUMENTATIONEN IKKE SENEST 21 DAGE EFTER OVERTAGELSEN KAN HAVEFORENINGEN UDEN VARSEL OPHÆVE LEJEAFTALEN.
SENEST DEN 01-01-10 SKAL ALLE HAVELODDER HAVE TEGNET EN BRAND OG STORMFORSIKRING PÅ DE PÅ HAVELODDET BELIGGENDE BYGNINGER. DOKUMENTATION PÅ AT EN FORSIKRING ER TEGNET OG BETALT, SKAL INDLEVERES TIL BESTYRELSEN SENEST 14 DAGE EFTER FORFALDSDATO. INDLEVERES DOKUMENTATION IKKE VIL LEJEAFTALEN BLIVE OPHÆVET UDEN YDERLIGER VARSEL.
§ 4. HÆFTELSE.
Medlemmerne hæfter solidarisk for foreningens gældsforpligtelser, således som disse til enhver tid fremgår af foreningens regnskaber.
§ 5. LEJE.
5.1. Leje for den enkelte havelod fastsættes af foreningens generalforsamling ud fra det budget, som af foreningenns bestyrelse er forelagt generalforsamlingen til godkendelse. Generalforsamlingen kan fastsætte engangsbeløb til udførelse af større anlægsarbejder, f.eks kloak,vandledningsnedlæggelse,opsætning af el og lign. Sådanne engangsbeløb er pligtig pengeydelse i lejeforholdet.
5.2. Betaling af leje anses for rettidig, når den erlægges senest 3. hverdag efter forfaldsdagen, eller når denne hverdag er en lørdag den følgende hverdag. Forfalden leje eller anden pligtig pengeydelse til betaling på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes forfaldsdagen til den følgende hverdag.
5.3. Hvis følgende pligtige pengeydelser (leje,kontigent,kreds,forbund,forsikringer,vandforbrug,rep på vandledninger og måler,konsulentbistand,erstatninger ved hærværk på foreningens ejendom og områder,restancegebyr,forsendelsesgebyr,el-forbrug,advokatsalær,fogedgebyr,udsættelsesgebyr,gebyr på udsendelse af breve samt rekommanderet breve,retsafgift, procesrente,fællesarbejde,rep af vej uden for egen have, vurdering af have. renovation.) ikke er betalt rettidigt, vil foreningen opkræve et af generalforsamlingen fastsat gebyr for hver forsinket betaling samt bringe lejemålet til ophør jfr.§ 7
§ 6. ORDENSBESTEMMELSER OG VEDLIGEHOLDELSE AF DET LEJEDE.
6.1. Generalforsamlingen fastsætter ordensbestemmelser herunder hækhøjde m.m som skal være gældende inden for området, disse må ikke modgå kontrakten med kommunen, lokalplan eller repræsentskabets beslutninger, og som foreningen gennem sin bestyrelse skal forvalte og administrere.
6.2. Medlemmet er pligtig at overholde alle bestemmelser, som foreningens generalforsamling, bestyrelse eller offentlige myndigheder pålægger området herunder kontrakt med slagelse kommune, lokal plan hvis en sådan findes, ligesom medlemmet er pligtig at overholde de i lejeaftalen indeholdte bestemmelser.
6.3. Der skal søges bestyrelsen om byggetilladelse/renovering med tegning.(se byggeregler)
§ 7. OPSIGELSE/OPHÆVELSE AF LEJEMÅL.
7.1. Foreningens bestyrelse er berettiget til at ophæve den indgåede lejeaftale, hvis leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt, og medlemmet ikke har betalt restancen senest 14 dage efter at skriftligt påkrav er afsendt eller fremsat f.eks. i skrivelse overbragt af bestyrelsen på haveloddens adresse. Det er en forudsætning for ophævelsen af lejeaftalen, at foreningens påkrav er afgivet efter sidste rettidige betalingsdag, og det skal udtrykkelig angives, at lejemålet bliver ophævet, hvis restancen ikke er betalt inden udløbet af den meddelte frist.
HVERT ÅR SENEST 14 DAGE EFTER FORFALDSDATO SKAL HVER ENKELT HAVELOD TIL BESTYRELSEN AFLEVERER DOKUMENTATION PÅ, AT BRAND OG STORMFORSIKRING STADIG ER I KRAFT OG AT FORSIKRINGSPRÆMIE ER BETALT FOR DET KOMMENDE ÅR. I MODSAT FALD VIL LEJEAFTALEN BLIVE OPHÆVET UDEN YDERLIGER VARSEL.
7.2. Foreningens bestyrelse er berettiget til at ophæve den indgåede lejeaftale, hvis medlemmet overlader brugen af haveloddet til en anden og trods påtale fortsætter dermed, eller såfremt lejeren af et havelod eller dennes husstand ved sin adfærd er til væsentlig gene og ulempe for foreningen og dens medlemmer.
7.3. Foreningens bestyrelse er berettiget til at ophæve den indgåede lejeaftale, hvis medlemmet misrøgter det lejede havelod eller tilsidesætter bestemmelser pålagt området ude fra, eller på tilsvarende måde tilsidesætter foreningens til enhver tid gældende vedtægter og ordensregler samt regler og adfærd. Grov tilsidesættelse af bestemmelser pålagt området udefra er f.eks. overtrædelse af forbudet om benyttelse af kolonihavehuset til helårsbeboelse.
7.4. Når lejeretten til et havelod er opsagt eller ophævet, kan det udtrædende medlem frit medtage bebyggelse inklusiv fundering og indbo. Fjernelse skal dog foretages på en sådan måde, at havens anlæg såvel som det kollektive foreningsanlæg ikke påføres skade.
7.5. Hvis bebyggelsen opfylder gældende forskrifter, har det udtrædende medlen ret til at sælge bebyggelsen til den, foreningen godkender til at indtræde i lejeaftalen. denne ret er dog betinget af en forudgående vurdering og værdiansættelse af det, som kan indgå i salget. Salg kan ikke betinges af forpligtelse for køber til samtidig køb af indbo og redskaber. Værdiansættelse skal finde sted inden for rammerne af de af kolonihaveforbundet for danmark udstedte retningslinjer og skal udføres af et nedsat vurderingsudvalg efter de for området gældende bestemmelser.
7.6. Salg kan IKKE finde sted uden foreningens direkte medvirken.
7.7. Har medlemmet ikke inden 4 uger efter lejemålets opsigelse eller ophævelse bortfjernet eller solgt den på havelodden opførte bebyggelse, eller er salg sket i strid med gældende overdragelsesregler, jfr. forbundsvedtægtens § 7 pkt. 6, kan medlemmet uden yderligere varsel udsættes af den lejede havelod ved en umiddelbar fogedforretning. Bestyrelsen bestemmer herefter hvem der skal overtage have og bebyggelse samt vilkår for overdragelse ifølge godkendte vurderingsregler. Hvis bebyggelsen ikke kan sælges i henhold til vurderingen er bestyrelsen berettiget til at sælge bedst muligt, evt. ved auktion. Foreningen er berettiget til for ethvert krav mod et medlem at søge sig fyldestgjort i den på haveloddet opførte bebyggelse beplantning m.v. forud for andre kreditorer. Ved afregning til medlemmet kan bestyrelsen fratrække enhver udgift forbundet med medlemskabets og lejemålets afvikling, herunder advokatomkostninger, retsgebyrer, lejerestance m.m. Når opsigelsen eller ophævelsen af et medlemskab med tilhørende lejeaftale har fundet sted, er pågældende pligtig at betale foreningen leje og andre ydelser vedrørende haveloddet, indtil denne er fraflyttet og ryddeliggjort, ligesom medlemmet har pligt til at vedligeholde haven i samme periode.
7.8. Bestyrelsen påtager sig intet ansvar over for indtrædende medlemmer, hvis et udtrædende medlem bevidst eller ubevidst har fortiet forhold om pantsætning af den bebyggelse m.v. der overdrages.
7.9. Afgår et medlem ved døden, er såvel foreningen som dødsboet berettiget til at opsige lejeaftalen med det for medlemmet gældende opsigelsvarsel på 3 måneder til den 1ste i en måned. Dog gælder, at en efterlevende ægtefælle har ret til at fortsætte lejeaftalen, medmindre foreningen har vægtige grunde til at modsætte sig dette, at en person, med hvem afdøde har levet i ægteskabslignende forhold i mindst 2 år forud for dødsfaldet, skal have samme ret under forudsætning af, at samlivet bestod på tidspunktet for dødsfaldet, at myndige slægtninge i op og nedstigende linje har ret til at få overdraget lejemålet. bestyrelsen afgør alene, om overfor anførte betingelser er opfyldt.
§ 8. PLIGTARBEJDE/FÆLLESARBEJDE.
8.1. foreningens medlemmer er forpligtet til at medvirke ved ren- og vedligeholdelse af veje,stier og andre arealer, der ifølge hovedlejekontrakten hører til området, samt vedligeholdelse af foreningens fælles faciliteter. Medlemmet har endvidere pligt til at holde sin del af vejen udenfor egen have.
8.2. Bestyrelsen kan indkalde til pligtarbejde/fællesarbejde. Hvis medlemmet ikke giver møde, kan bestyrelsen idømme pågældende en bod fastsat af generalforsamlingen for hver udeblivelse. pålagt bod er pligtig pengeydelse i lejeforholdet.
§ 9. GENERALFORSAMLING.
9.1. Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.
9.2. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i februar måned efter regnskabsårets afslutning d. 31/12 med en dagsorden der mindst skal indeholde følgende punkter :
1) valg af dirigent 2) beretning 3) årsregnskab med evt. revisionsberetning 4) indkomne forslag 5) godkendelse af budget 6) valg af formand/kasserer 7) valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 8) valg af revisorer og suppleanter 9) eventuelt
9.3. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når generalforsamlingen eller et flertal af bestyrelsens medlemmer, eller når 1/4 af foreningens medlemmer fremsætter skriftligt krav herom til bestyrelsen med angivelse af dagsorden. bestyrelsen er i så fald pligtig at indkalde til generalforsamling inden 3 uger fra begæringens modtagelse. Beslutning på en ekstraordinær generalforsamling kan kun tages, hvis mindst 4/5 af de medlemmer, der har begæret generalforsamlingen er til stede.
9.4. Ordinær generalforsamling indkaldes skriftligt af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med mindst 8 dages varsel.
9.5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 15. januar efter regnskabeårets udløb. Indkomme forslag skal udsendes til medlemmerne samtidig med indkaldelsen til generalforsamlingen.
9.6. Adgang til generalforsamlinger har ethvert medlem af foreningen, (den første person på kontrakten er medlem med stemmeret og valgbar) medlemmets ægtefælle eller samlever kan deltage hvis man er påskrevet kontrakten men uden stemmeret, og valg til tillidsposter.
9.7. Hver havelod har een stemme.
9.8. Der kan ikke stemmes eller opstilles ved fuldmagt. Man skal have været medlem i foreningen 1 år for at være valgbar.
9.9. Beslutninger på en generalforsamling træffes af de mødte stemmeberettigede ved simpelt flertal - medmindre der skal stemmes om, optagelse af kollektive lån,ekstraordinære indskud hvor der kræves, at mindst 2/3 af medlemmerne er mødt, og 2/3 af de afgivne stemmer går ind herfor. Er fremmødet ikke tilstrækkeligt stort, men 2/3 af de afgivne stemmer har stemt for forslaget, indkaldes til ny generalforsamling, som uanset antallet af fremmødte kan vedtage forslaget med 2/3 af de afgivne stemmer.
9.10. Referat fra generalforsamlingen underskrives af dirigenten, referent samt foreningens formand.
§ 10. BESTYRELSE.
10.1.Generalforsamlingen vælger en bestyrelse til at varetage den daglige ledelse af foreningen og til udførelse af generalforsamlingens beslutninger. Dog skal man have været medlem af foreningen 1 år.
10.2. Bestyrelsen består af 7 eller 5 personer alt efter behov, der vælges for en 2-årig periode. Formand og kasserer vælges særskilt, henholdsvis i lige og ulige år.3 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år og 2 i ulige år. Bestyrelsen kan konstituerer sig med næsrformand og sekretær.
10.3. Generalforsamlingen vælger suppleanter efter behov. Som bestyrelsesmedlem eller suppleant kan kun vælges en repræsentant fra et havelod med mindre der er tale om valg til udvalg under bestyrelsen. Hvis et bestyrelsesmedlem fratræder før en valgperiodes udløb, indtræder suppleanten i bestyrelsen - dog kun for tiden indtil næste generalforsamlings afholdelse. Afgår formanden eller kassereren i en valgperiode, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling for nyvalg, hvis fratræden ikke sker umiddelbart før en ordinær generalforsamling.
10.4. Bestyrelsen fastlægger grundlaget for sit virke m.m. i en forretningsorden. Bestyrelsesmøder indkaldes af formanden eller i dennes fravær af næstformanden efter behov eller når blot eet medlem af bestyrelsen begærer det.
10.5. Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandling af en sag hvori denne eller en med denne beslægtet person er indvolveret,eller på anden måde er personligt interesseret. Ingen bestyrelsesmedlemmer må udleverer eller offentliggøre medlemslister uden medlemmets tilladelse. Politi, retsvæsen og kommune kan mod dokumentation få adgang til medlemslisterne. Det samme gælder korrespondance mellem forening og medlemmer.
Kredsen har enslydende vedtægter, har foreningerne særlige krav / vedtagelser de har ønske om at få indført i deres vedtægter henvender de sig til kredsbestyrelsen, dog må disse ikke modgå forbund, kreds, kommune og lokalplan vedtægter / love / kontrakter.
10.6. Der føres en protokol over forhandlingerne på bestyrelsesmøderne.
10.7. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Bestyrelsen afgør mulige tvivlsspørgsmål mellem medlemmerne.
10.8. Kasserern skal indsætte foreningens midler i pengeinstitut og kan kun hæve af foreningens midler med bestyrelsens godkendelse til foreningens daglige drift fra den konto, der er oprettet til dette formål.
10.9. Formand og kasserer samt evt. øvrige bestyrelsesmedlemmers omkostninger/udlæg til telefon,kontorhold,kørsel m.v. dækkes af foreningen ifølge bilag.
10.10 Udebliver et bestyrelsesmedlem uden anmeldt og gyldig grund 3 gange, fra bestyrelsesaktiviteter og møder, udgår vedkommende fra bestyrelsen, og 1. suppleanten indkaldes jfr. pkt. 10.4.
§ 11 TEGNINGSRET.
Foreningen tegnes af formanden og kassereren i fællesskab eller af den samlede bestyrelse.
§ 12 REGNSKAB OG REVISION.
12.1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og være i overensstemmelse med den foretagne bogføring og tilstedeværende bilag.
12.2. Generalforsamlingen vælger 2 revisorer for 2 år og 2 revisorsuppleanter for 1 år. Det påhviler de valgte revisorer at revidere foreningens årsregnskab samt føre protokol med de bemærkninger, revisionsarbejdet måtte give anledning til.
12.3. Revisorerne skal foretage mindst et uanmeldt kasseeftersyn pr. år.
§ 13 FORENINGENS OPLØSNING.
13.1. Hvis gyldig beslutning om foreningens opløsning træffes, og dette alene skyldes, at foreningens virke overføres til andet haveområde, skal foreningens formue overføres til den forening, som viderefører det nye haveområde med samme forpligtelser over for den opløste forenings medlemmer.
13.2. Skyldes foreningens opløsning, at foreningen helt ophører med at drive kolonihave, udpeges 2 likvidatorer. Evt. formue ved likvidationens afslutning udbetales til de medlemmer, der er registreret som medlemmer på dette tidspunkt.
13.3. Foreningen kan ikke opløses, så længe lejekontrakt med den stedlige kommune og kreds er i kraft
.
SLAGELSE KREDSENS FORRETNINGSUDVALG.
|
|
 |
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|